Kom med rundt på Sydhavsøerne!

Spot on Lolland-Falster sætter spot på Sydhavsøernes særlige steder og historier, som er værd at opleve og kende. Historierne fortælles af Andreas Ulrich, som bor på Falster og kender øernes historier indgående. Fortællingerne sker via små, korte videoer, som du kan se her på hjemmesiden eller på YouTube.


Spot on Rødbyhavn

Se Spot on Lolland-Falster videoerne og opdag nye sider af Sydhavsøerne!

Se videoerne her eller på YouTube
Se videoerne

Steder med en særlig historie

Lolland og Falster har gennem tiden været et center for både magt, overlevelse og udvikling. Rundt omkring på øerne finder man gemte spor fra fortiden, som rummer fortællinger, der ofte er gået i glemmebogen. Historier om bønder, helte, iværksættere, berømtheder, kunstnere eller kvinder, der har været med til at præge Sydhavsøerne, som de ser ud i dag.

Uanset om du kender Sydhavsøerne eller ej, så vil du med garanti blive overrasket over, hvad der gemmer sig på Lolland og Falster. Man kan nok godt sige, at du ikke kender Sydhavsøerne, før du har set Spot on Lolland-Falster.

Naturoplevelser helt uforstyrret

Sydhavsøerne er meget mere end historie. Naturen er enestående med endeløse kyststrækninger, moser, istidslandskaber og fredelige skove – nogle helt uberørte. Sydhavsøerne kan virke ret uopdagede, for du møder ikke mange mennesker, når du tager ud i naturen. Ofte har du stederne for dig selv og kan nyde roen og lydene fra naturen.

Spot on Lolland-Falster tager dig med ud i naturen og giver dig tip til, hvor du kan fiske, overnatte i shelter, vandre, cykle, sejle, kigge på fugle eller bare nyde landskaberne. Der er kulturelle og historiske oplevelser, der venter på dig.


Se videoerne her

Gemte skatte på Falster

Oplev de gemte, historiske steder midt på Falster, digteren B.S. Ingemann, en skjult vikingeborg og et spektakulære mosefund, som er udstillet på Nationalmuseet. Find vej til særlige vandreruter, og se med, da Dronning Mary indviede en særlig vandrerute i Hannenovskoven. Spot on Midtfalster tager dig med til de vigtigste steder og ud i naturen på det mindre kendte Falster.

Se videoen

Første Femern tunnel-element

Kom med og oplev pressedækningen da Kong Frederik X indviede det første tunnelelement til Femern-forbindelsen i Rødbyhavn på Lolland den 17. juni 2024. Hør hele talen ved indvielsen af Transportminister Thomas Danielsen og procesoperatørlærling Andreas Madsen.

Se videoen

Orehoved Strand

Spot on Lolland-Falster var først til at tage billeder af de tusindvis af gedeboller, som i januar 2024 skyllede op på en strand på Nordfalster. Et usædvanligt fænomen som fik mange mennesker i Danmark og udlandet til at spærre øjnene op. Danske og internationale medier bragte historien om algekuglerne.

Se videoen

Marielyst Strand

Skal du i sommerhus i Marielyst eller bare en tur til Danmarks bedste badestrand? Så hør om stormflod, redningsaktion, Dr. Emils og klaphatten i Marielyst!
Få en af de vilde historier om to lokale helte som reddede mennesker i stormfloden, se hvor højt stormfloden gik i Marielyst by og hør om navnet bag det ikoniske diskotek Dr. Emil’s Laboratorium – og hvad har det egentlig med klaphatte at gøre?

Se videoen

Rødbyhavn

De fleste kender kun Lalandia eller færgenhavnen når turen går med Scandlines til Puttgarden. Se videoen hvor Andreas Her. præsenterer Rødbyhavn og fejrer færgehavnens 60-års fødselsdag med lagkage. Hør også om det gamle skibsværft, en hel stribe huse som havnede på Frederiksberg, et særligt sted med geder, glemte sager i Lalandia, Fugleflugtslinjen, arkæologiske fund og pigen Lola samt det enorme byggeri af Femern-tunnelen

Se videoen

Onsevig og Vindeby

Spot On Lolland-Falster er taget til Onsevig Havn på Lolland og her er der både shelter og restaurant Den Fuldkomne Fisker, DM i fladfisk og fantastiske historier om verdens første havvindmøllepark og to af de største kunstnere i Danmark: Richard Winther og John Kørner. Hør om hvad du SKAL se og hvorfor modemagasiner allerede har været her.

Se videoen

Gåbense Havn

Spot on Lolland-Falster er taget til den lille, hyggelige lystbådehavn Gåbense Havn for enden af Gåbense Strandvej på Nordfalster – smukt beliggende mellem Storstrømsbroen og Farøbroen. Stedet har været overfartssted i mange tusinder år og nu kan man følge Vejdirektoratet bygge den nye Storstrømsbro. Andreas dykker ned i de bedste historier, markerer 500-års jubilæum, fortæller om den døde dronning på havnen og så har han taget noget interessant med op fra havbunden.

Se videoen

Femern-Byggepladsen

Se hele den guidede bustur på den enorme Femern byggeplads, som normalt er lukket for offentligheden. Busturen blev arrangeret af Lolland Kommune og Region Sjælland i forbindelse med Fehmarnbelt Days den 11. juni 2023. Videoen er optaget og klippet af Spot on Lolland-Falster.

Se videoen

Rødby

Spot on Lolland-Falster tager afkørsel 49 på Sydmotorvejen og forsvinder tilbage i historien i den gamle købstad Rødby, som har en helt særlig historie ved den gamle Rødby Fjord. Hør om det gamle charmerende pakhus og hvorfor det er, at Kronprins Frederik bør komme tilbage til Rødby. Byen hvor Kong Frederik 10. blev skuffet og Dronningens bil gik i stå. Skal du med Scandlines til Puttgarden eller på weekend i Lalandia så kør fra og oplev Rødby. Se videoen om byen med sjæl og en spændende historie.

Se videoen

Kan du lide videoerne – så giv gerne et like!

Følg Spot on Lolland-Falster på YouTube og like gerne videoerne. Så bliver videoerne vist til endnu flere.

Følg kanalen!

Bliv opdateret om Sydhavsøerne – tilmeld nyhedsbrevet!